Hvad betyder digitalisering i hverdagen?
Digitalisering i hverdagen betyder, at oplysninger og opgaver flytter fra papir og personlig betjening til en telefon, tablet eller computer. Du læser, sender og gemmer via et program eller en hjemmeside. Opgaven kan være velkendt, selv om måden at løse den på er ny. Du skal stadig finde oplysninger, træffe et valg og nogle gange bekræfte det.
Tre ord dukker ofte op. En app er et program, som du åbner på din enhed. En konto giver dig personlig adgang til en tjeneste. At logge ind betyder, at du bekræfter din adgang til kontoen, normalt med brugernavn og adgangskode. Nogle tjenester kræver også en ekstra bekræftelse. Ordene beskriver altså forskellige dele af samme forløb.
Du behøver ikke forstå teknikken bag skærmen for at komme i gang. Det hjælper mere at kunne genkende, hvor du er, hvad du bliver bedt om, og hvad der sker, når du trykker. En knap med teksten »Fortsæt« fører som regel videre, mens »Bekræft« kan afslutte en handling. Læs derfor teksten omkring knappen, før du vælger. Valget mellem tubuk-digital.de
, en app og et bookingsystem er mindre vigtigt i begyndelsen end at øve sig i at læse skærmens anvisninger.
Tag digitalisering i hverdagen i et roligt tempo
Begynd med én opgave, som har en tydelig start og slutning. Sæt gerne lidt tid af uden afbrydelser, og vent med at oprette flere nye konti på én gang. Når alt er nyt, kan selv små forskelle mellem to skærmbilleder skabe tvivl. Ved at gentage den samme opgave lærer du forløbet at kende uden hele tiden at skulle forholde dig til nye begreber.
Se først efter de faste holdepunkter på skærmen. Øverst står ofte navnet på tjenesten. En menu samler funktionerne, mens et felt er et område, hvor du kan skrive. Et lille forstørrelsesglas betyder typisk søgning. Symboler bruges dog ikke helt ens overalt, så læs de tilhørende ord, når de findes. Giv dig tid til at orientere dig, inden du gør noget.
Tilpas også skærmen til dig. Større tekst og passende lysstyrke kan gøre indholdet mere læsbart. Hvis du får hjælp, så behold selv telefonen eller musen i hånden. Bed hjælperen forklare ét trin ad gangen frem for at overtage. En kort huskeseddel med rækkefølgen kan være nyttig, men skriv ikke adgangskoder på den. Målet er, at du efterhånden selv kan gentage opgaven.
En aftale viser de forskellige trin
Et enkelt hverdagseksempel er at bestille en tid hos en frisør via et bookingsystem. Først vælger du den ønskede behandling og derefter en ledig dag og et tidspunkt. Til sidst bliver du typisk bedt om navn og kontaktoplysninger. Du giver omtrent de samme oplysninger som i en telefonsamtale, men her skal du selv kontrollere, at alle valgene står rigtigt på skærmen.
Inden du trykker på den sidste knap, skal du kontrollere dato, klokkeslæt, behandling og eventuel pris. Se også efter betingelser for afbud. En valgt tid er ikke nødvendigvis bestilt endnu. Vent på en tydelig bekræftelse på skærmen eller den besked, tjenesten har lovet at sende. Gem bekræftelsen, så du senere kan finde aftalen og oplysningerne om ændring eller aflysning.
Du kan skrive aftalen ind i telefonens kalender og vælge en påmindelse. Kalenderen og bookingsystemet er dog ikke nødvendigvis forbundet. Flytter du kun tidspunktet i din egen kalender, ændrer det ikke reservationen hos frisøren. Skal aftalen flyttes, må du følge anvisningerne i bekræftelsen eller kontakte salonen. Din private kalender hjælper dig med at huske aftalen, men styrer ikke frisørens bookinger.
Beskyt adgangen og dine oplysninger
En adgangskode beskytter din konto og skal ikke deles som almindelige kontaktoplysninger. Brug forskellige adgangskoder til forskellige tjenester. Hvis den samme kode bruges flere steder, kan et læk ét sted få betydning for flere konti. En adgangskodeadministrator er et program, der kan opbevare koder og hjælpe med at danne nye. Det kræver lidt opsætning, og du skal vide, hvordan du genopretter adgangen, hvis du mister den.
Slå ekstra loginbekræftelse til, når tjenesten tilbyder det. Så er adgangskoden ikke nok i sig selv. Du bliver også bedt om at godkende adgangen på en anden måde. Godkend kun loginforsøg, du selv har sat i gang. En uventet anmodning skal ikke accepteres, blot fordi den ser officiel ud. Del heller ikke engangskoder med nogen, der kontakter dig og tilbyder hjælp.
Vær opmærksom på beskeder, som presser dig til at handle hurtigt. Afsendernavne kan efterlignes. Åbn hellere selv den tjeneste, beskeden hævder at komme fra, frem for straks at følge et link. Hold desuden enheden og dens programmer opdateret, da opdateringer kan rette sikkerhedsfejl. En skærmlås beskytter adgangen til telefonen, men erstatter ikke beskyttelsen af de enkelte konti.
Når noget går galt eller kræver hjælp
En fejl på skærmen betyder ikke nødvendigvis, at du har gjort noget forkert. Forbindelsen kan være afbrudt, tjenesten kan have problemer, eller et felt kan mangle en oplysning. Læs fejlbeskeden i ro og mag. Se efter, om et bestemt felt er markeret, og om der står, hvad du skal rette. Undgå at trykke gentagne gange på den samme knap, mens systemet stadig arbejder.
Er du usikker på, om en handling blev gennemført, så undersøg status, før du prøver igen. Kig efter en bekræftelse eller en oversigt over dine handlinger. Ved betaling bør du også kontrollere bevægelserne på din konto. En betaling, der ikke vises med det samme, er dog ikke nødvendigvis mislykket. Kontakt udbyderen, hvis status fortsat er uklar, så du undgår at gennemføre den samme handling to gange.
Bed om hjælp med en præcis beskrivelse af problemet. Fortæl, hvilket trin du nåede til, og hvad skærmen viser. Undlad adgangskoder og andre fortrolige oplysninger. Et skærmbillede kan vise fejlen, men kontrollér først, om det også indeholder personlige data, som ikke skal deles. Spørg eventuelt, om opgaven kan klares telefonisk eller ved personligt fremmøde. Mulighederne afhænger af den konkrete tjeneste og skal afklares direkte med udbyderen.